NSG's serie 4 hold er kraftigt ramt af ensartet skørbug.... i form af en mangel på vigtige point. Holdet var, forrige weekend, taget på søndagstur til Thyregod. Men Thyregod var bestemt ikke i gave humør. Thyregod bankede sig foran med 1-0 med et kanon frispark efter ca. 20 minutters spil. Heldigvis fightede alle NSG spillerne videre og Mathias Nyrup kunne mellem venner og fjender heade bolden i mål til 1-1, efter et hjørnespark fra Rasmus Pedersen, kort før halvlegspausen.
I anden halvleg gik det igen galt for NSG og Thyregod kom på 2-1. Mange af NSG spillerne var, i denne periode, begyndt at blive lidt trætte og det var derfor begyndt at se lidt trist ud for NSG. Men ud af ingenting fik Simon Blomstrand rykket sig fri og kom til baglinjen. Han fandt Michael Mogensen fri inde foran mål, med en præcis aflevering og M&M svigtede ikke. Desværre holdt 2-2 ikke særlig længe. Kampen endte med en fortjent 5-2 sejr til Thyregod.
Bedste spiller var Brian Vingum, nr. 2 var Rasmus Sørensen og nr. 3 var Simon Blomstrand.
Bonus info: Der er dømt "The old firm opgør" på fredag den 18. september hjemme på "NSG Park Arena", mod Ejstrupholm kl. 17:30.