nrsnede

2-2 mod tophold

Senior
20. oktober 2008 - 22:50 af: Finn Brostrup

Snede leverede sæsonens femte uafgjorte resultat og er dermed ubesejret i de sidste 8 kampe.

Sæsonen sidste serie 2 kamp, for NSG, foregik mod rækkens nr. 1, Horsens Freja. Kampen var også Træner, John Kvistgaards sidste første holds kamp i denne omgang. Jeg siger tusind tak for et rigtigt godt samarbejde og håber at klubben vil bruge John til fx serie 4 og eller U21 i 2009.

Den sidste kamp bølgede frem og tilbage med flere store chancer til begge hold. Dog flest til Horsens Freja, der dog ikke kunne få bolden forbi en godt spillende Casper Dupont, i NSG målet. I stedet blev det Snede der kom foran efter et meget flot gennemspillet kontra angreb. Armin spillede flot Mikael "Luke" fri på fløjen, Luke fandt flot Jesper B.P. ved bagerste stolpe, som lige så flot headede bolden op under overlæggeren og i mål.

Desværre fik Horsens Freja udlignet inden pausen. Efter pausen fortsatte begge hold med at producere chancer. Igen var det NSG der først fik scoret. Mikael "Luke" Pedersen scorede endnu engang på frispark - denne gang midt for mål. Desværre fik Horsens Freja igen udlignet.

Kampens spiller blev Casper Dupont, nr. 2 blev Theiss Søndergaard og Mikael "Luke" Pedersen blev nr. 3.