nrsnede

Dumt nederlag til serie 2

Senior
3. oktober 2009 - 00:04 af: Finn Brostrup

NSG's ellers så sejrsvandte serie2-mandskab måtte gå fra banen uden points.

NSG's serie 2 herre var på udebane med BPI. NSG topholdet havde forinden talt om en vis Torben Mayer, der i første kamp scorede 3 mål i NSG's 5-4 sejr, og havde en kampstatistik på 225 mål i 204 kampe.

Desværre var det ikke nok at tale om Hr. Mayer. Efter 2 minutter gjorde Hr. Mayer det til 1-0 efter et hjørnespark. Der da var spillet 15 minutter stod der 2-0 efter halvdårligt forsvarsspil. Heldigvis var der lidt oprejsning 10 minutter senere da NSG fik tilkæmpet sig et straffespark.

Anføreren, Jesper Mogensen, ville gerne sparke. Men det var den ellers "normale" straffesparksskytte, Mikael "Luke" Pedersen der fik scoret. Her er forklaringen: Jesper sparker fra straffesparkspletten, men skuddet bliver i første omgang reddet, bolden flyver op i luften og Jesper prøver at heade bolden i mål, dette lykkedes heller ikke for ham og bolden lander hos Luke der lidt heldigt får bolden i mål. Et ønske mål for Luke, der i denne kamp tangerede Carsten Christensen klubrekord, med 374 førsteholdskampe.

Kort før tid gik det dog galt igen. Casper Dupont bliver i et redningsforsøg småskadet, men bliver efterfølgende stående på benene, spillet fortsætter da dommeren fejlagtigt vurdere at Casper ikke er skadet, og kort efter score BPI let til halvlegsføringen 4-1. Et dumt mål der kunne ha' været undgået hvis Casper Dupont havde lagt sig ned. I anden halvleg er der ikke meget at skrive om, set med NSG briller. Det skulle da lige være at Morten Pedersen reducerede til 4-2, efter en god Amin frispilning, og at kampen endte 5-2.

Bonus info: Mikael Luke lavede, søndag den 27. september "hole in one", bane nr. 1 (par 3 hul), på Haunstrups 18 huls golfbane. Derudover vandt han, 2 under par, med 10 slag foran en fortvivlet Søren Jahn.

Bonus info: Stort tillykke med de 374 førsteholdskampe, Luke! Kom dog op på NSG's stadion, den 3. oktober kl.13:30 (mod Gauerslund), hvor Mikael vil blive hyldet med stort festivitas og flag..... hvis han slår Carsten Christensens klubrekord.