Et trist nederlag til NSG's serie 2. hold, i søndagens udekamp mod Fynslund Boldklub, bevirker at NSG nu "kun" ligger nr. 2. Men NSG kan stadig selv afgøre om de vil rykke op.... De sidste to kampe, som er hjemmekampe, skal "bare" vindes! Specielt næste kamp, mod rækkens nye førerhund (med to point), Erritsø GIF, er altafgørende. Vindes denne kamp, ja, så ser det godt ud, da holdet møder rækkens nummer sjok i sidste kamp, som er FC Horsens.
I søndagens udekamp mod Fynslund Boldklub kom NSG overskidt fra start. NSG prøvede at være boldstyrende fra start, men blev snydt hele 3 gange i første halvleg, af Fynslunds effektive kontraangrebsfælde..... Således var holdet bagud med hele 3-0 og fik lige fortalt et par sandheder eller tre af træner Jørgen Bach i halvlegen. Det hjalp.... for allerede 5 minutter inde i anden halvleg lagde Mikael Luke Pedersen et perfekt indlæg til Theiss Søndergaard, der flot headede bolden i mål.
5 minutter senere var Mikael Luke Pedersen yderst vågen, smart, hurtig og præcis. Fynslunds målmand kiksede et udspark.... Luke tæmmede det kiksede udspark med brystet og sparkede bolden, på 45 meters afstand, over en fortvivlet tilbagestormende målmand. Nu var der dømt spænding.... Men det lykkedes ikke mere for NSG i denne kamp. I stedet fik Fynslund lukket til 4-2 i overtiden.
Bonus info: Super topkamp den 31. oktober, kl. 13:30, på NSG's hjemmebane hvor NSG ikke har tabt i dette efterår. Så kom dog op og støt drengene!
Bonus info: Erritsø GIF møder Fynslund Boldklub i deres sidste kamp......... nu du spørger.
Mikael Luke Pedersen yderst vågen, smart, hurtig og præcis