De dygtige oldboys spillere var også i kamp i sidste uge. Kampen var på udebane mod et hold fra himmelbjerget . Ja, det var et hold der omkring fra, i hvert fald... Ved kampstarten var næsten alle NSG spillerne ankommet.
Flot, når man tænker på den fremskredne alder.... Nå, men efter lidt tid blev NSG da fuldtallige. "Himmelbjerget" kom dog foran med 1-0 efter en friløber, uden chance for forsvaret der var slemt ramt af skørbug..(I ved tykke maver efter for ensartet kost. Mest kendt fra de varme lande... og bodegaer ;-). Forinden havde der været et sandt orgie af målchancer til NSG. Men de offensive kræfter var kraftigt ramt af leverpletter og kunne derfor ikke stilles til ansvar. De manglede simpelthen kræfterne ... og måske evnerne. Heldigvis fik de gamle NSG'er bolden i mål ved "Suppe". Der er også nogen der kalder ham Kent.... men det er ikke ret mange. "Suppe" var lidt senere på spil igen. Denne gang scorede han flot med hovedet. Bare lidt synd at det var i den forkerte ende...altså et selvmål af målmaskinen "Suppe", der sendte bolden af sted mod alt der lignede et mål...
Derfor stod der 2-1 til Himmelbjerget ved pausen. Efter pausen havde NSG ca. 1000 chancer for at score, men det var først efter 20 minutters spil at NSG fik udlignet. Denne gang, sikkert på straffe, af "fiberræven" (undertegnende). Desværre fik Himmelbjerget igen scoret og dermed bragt sig foran 3-2. Forinden havde NSG brændt endnu ca. 1000 chancer og banen var blevet overfløjet af en flot luftballon. En flot natur oplevelse som alle de gamle mennesker ikke ville have været foruden.... Specielt ikke dommeren, der totalt glemte kampen, imens overflyvningen fandt sted. Heldigvis udlignede Mikael "Luke" flot til slutresultatet 3-3 kort før tid og efter at alle havde genfundet fokussen.
Bonus info: Himmelbjergholdet hedder rigtigt HA-85...og er vist undergruppe, stiftet i 1985, til en rocker gruppe "Hells Angels"...siger nogen, tror jeg...
Mere bonus info: "The old firm" spiller hjemme på onsdag den 20. maj kl. ca. 19:00... Eller hvornår folk nu er klar...