nrsnede

Super drama i spændende lokalopgør

Senior
21. september 2008 - 11:40 af: Finn Brostrup

God fight sikrede Snede 3 points.

Serie 2 rækkens førerhold, Brædstrup, var lørdag den 13. september på besøg på Nørre Snede stadion. NSG lagde rigtig godt ud, men det var ikke helt nok, for det var Brædstrup der kom foran 0-1, efter bare 7 minutters spil. Målmand, Lasse Sørensen, præsterede ellers en flot dobbelt redning... men forsvaret fik ikke bolden helt væk... så ,det.

Heldigvis fortsatte NSG med at kæmpe og i det 15. minut laver Mikael og Morten Pedersen deres "Back run header".  Denne indøvede kombination er nydelse at se hver gang. 1-1 holdt dog ikke længe, for i næste Brædstrup angreb misforstod Jesper Mogensen og målmand, Lasse Sørensen fuldstændig hinanden og en Brædstrup angriber prikkede bolden forbi begge spillere og faldt herefter lige så lang han var.

Desværre mente dommeren, at Lasse Sørensen havde brugt ulovlige midler i den situation, hvorfor Lasse fik det gule kort og måtte se det efterfølgende straffe fra sidelinjen. Rasmus Pedersen kom på mål, men kunne intet stille op, på det sikre Brædstrup spark. Brædstrup skulle endnu engang vise sig fra sin konsekvente side, kort efter. Denne gang ved en friløber, som nok nemt kunne være blevet stoppet, hvis linjevogteren ellers havde dømt efter offsidereglerne. Men ret skal være ret, det var en klassefrispilning og afslutning af Brædstrup.

NSG gik til pausen med følelsen af at ha' spillet rigtig godt men at resultatet ikke stemte helt overens med spil og chancer. NSG fortsatte fighter viljen i anden halvleg og det skulle få stor betydning. Kort ind i anden halvleg forsøgte Mikael og Morten sig igen med en "Back run header", men denne gang forsøgte Morten at tage bolden med i feltet, det lykkedes næsten, men Morten blev fældet og straffe til NSG. Mikael scorede sikket til 2-3.

Herefter gik alt NSG's vej. Først scorede Simon Persen på en meget flot solopræstation, hvor han snød fire mand for til sidst at lægge den ind over målmanden. Herefter var Morten Pedersen på pletten igen med sin anden scoring. Mikael Pedersen stod igen for den fine frispilning. Til sidst lukkede Amin kampen, efter frispilning fra, yes, Mikael Pedersen. Meget stor ros til alle spillerne som spillede og fightede hele kampen.

Bedste spiller blev Morten Pedersen i suveræn stil, nr. 2 blev Jacob Hansen og nr. 3 blev Theiss Søndergaard.