NSG's jubilæumsbesatte serie 2 hold vandt en fortjent sejr, i lørdagens hjemmekamp, den 3. oktober mod Gauerslund IF. Ved kampstarten var der bloster og gaver til Amin og Mikkel for deres 100 førsteholdskampe for NSG. Derforuden var der flot opmærksomhed, fra både klubben og tilskuerne, omkring Mikael "Luke" Pedersens nye klubkampsrekord på ikke mindre end 375 spillede førsteholdskampe. Efter div. overrækkelser blev kampen sat i gang.
Fra start af spillede Gauerslund IF med sikkerhed frem for alt, og med 11 spillere på egen banehalvdel, og levede på hurtige kontraangreb. Dette gjorde det lidt svært for NSG, som ellers forsøgte og også flere gange kom frem til store muligheder, men Amin var ikke overdreven skarp denne rædselsregnvåde eftermiddag. I stedet slog Gauerslund IF kontra, og NSG stod forkert placeret flere steder på banen, og så stod der pludselig 0-1 til gæsterne.
Heldigvis fik Simon Vingum udlignet efter 30 minutters spil. Simon spillede ping pong med Gauerslund IF forsvar og udplacerede sikkert målmanden til sidst. 1-1 holdt til det 91. minut. Igen var det Simon Vingum der indirekte var redningsmanden. Simon driblede flot fri i den ene side og vil ligge en aflevering ind i felten.... desværre for Gauerslund IF... vælger en af deres egne spillere at sparke bolden direkte i mål på en ret klodset "skævert". Vild NSG jubel og 3 point ind på kontoen.
Holdet ligger nr. 2, kun 1 sølle point fra Erritsø GIF og 2 point foran Jelling FS, der tabte 3-2 ude til Fynslund.
Mikkel og Amin får deres 100 førsteholdskampe krus
Mikael hygger sig med sine fine gaver....... og Erik Kjær